Vedtægter for Parasport Frederiksberg


Revideret 20. januar 2004, - 4. april 2006, - 27. marts 2007, - 31. marts 2009, - 30. marts 2010,

- 29. marts 2011, - 19. marts 2012, - 24. marts 2014, - 14. marts 2016

§ 1

Foreningens navn er Parasport Frederiksberg.

Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune.

Foreningen er stiftet den 26. oktober 1993.

§ 2

Foreningens formål er at dyrke handicapidræt for såvel bredde som elite og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben at udbrede kendskabet til handicapidrætten.

Det er endvidere foreningens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen.

§ 3

Foreningen er medlem af Dansk Handicap Idræts-Forbund og er undergivet forbundets love og vedtægter.

Endvidere er foreningen medlem af Frederiksberg Idræts-Union og Dansk Atletik Forbund.

§ 4

Enhver kan optages som aktivt eller passivt medlem af foreningen.

Handicappede medlemmer har fortrinsret til brug af idrætsfaciliteter m.v.

Passive medlemmer har ikke adgang til idrætsfaciliteterne, men er valgbare til foreningens udvalg.

Indmeldelse skal ske skriftligt til foreningens sekretær. For medlemmer under 18 år skal indmeldelsesblanketten underskrives af forældre eller værge.

Udmeldelse sker skriftligt til sekretæren med en måneds varsel til udgangen af en kontingentperiode. Økonomiske mellemværender med foreningen skal afvikles i denne periode.

Parasport Frederiksbergs bestyrelse kan for en afgrænset tidsperiode indgå samarbejdsaftaler med andre klubber/foreninger om optagelse af grupper i Parasport Frederiksberg som projektmedlemmer. Der betales kontingent pr. medlem af gruppen på 20% af kontingentet for aktive medlemmer. Projektmedlemmer er ikke valgbare til Parasport Frederiksbergs udvalg og bestyrelser.

§ 5

Foreningens kontingent fastsættes for ét år ad gangen på den ordinære generalforsamling.

Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

Alt inventar og udstyr indkøbt til foreningen er foreningens ejendom.

§ 6

Foreningens kontingent er helårligt, men kan betales af 2 omgange. Kontingentopkrævning udsendes 1.april og 1.oktober.

Indbetalingen skal være klubben i hænde senest henholdsvis 5. maj og 5. november eller første hverdag herefter.

Er kontingentet ikke klubben i hænde den 5. maj og 5. november eller første hverdag herefter, vil det enkelte idrætsudvalg modtage en rykkerliste. Kontingent skal være indbetalt senest 1. juni og 1.december eller første hverdag herefter.

Er dette ikke sket betragtes et medlem som udmeldt.

Den pågældende kan optages på ny, når det manglende kontingent er indbetalt.

§ 7

Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning hertil. En sådan beslutning kræver, at mindst 2/3 af bestyrelsensmedlemmer stemmer herfor. Inden bestyrelsentræffer beslutning, skal den pågældende have mulighed for at udtale sig.

Et ekskluderet medlem kan kræve at få spørgsmålet om eksklusion afgjort på førstkommende ordinære generalforsamling, hvor vedkommende ligeledes har ret til at udtale sig. Generalforsamlingens beslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af foreningens vedtægter.

§ 8

Foreningens medlemmer, udvalg og bestyrelsehæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med sin formue.

Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte heraf.

§ 9

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af marts måned.

6 uger før generalforsamlingen, sendes oplysninger til medlemmerne om generalforsamlingens dato og sted, samtidig indkaldes forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen. Disse forslag skal være bestyrelseni hænde senest 30 dage før generalforsamlingen.

1 uge før generalforsamlingen sendes dagsorden, bestyrelsensog alle udvalgs beretninger, regnskabet, samt evt. indkomne forslag til medlemmerne.

Alle medlemmer, der er fyldt 16 år og som ikke er i kontingentrestance, har stemmeret på generalforsamlingen.

Medlemmer under 16 år har dog stemmeret ved deres forældre eller værge. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.

En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

§ 10

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

1 Valg af dirigent, referent og stemmetællere.

2 Formandens beretning samt handlingsplan fremlægges til godkendelse.

3 Idrætsudvalgenes beretninger samt handlingsplaner fremlægges

4 Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse.

5 Fremlæggelse af kommende års budget til orientering

6 Indkomne forslag.

7 Fastsættelse af kontingent.

8 Valg til bestyrelse.

a. Valg af formand (i lige år)

b. Valg af økonomiansvarlig (i ulige år)

c. Valg af 1 bestyrelsesmedlem (i ulige år)

d. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (i lige år)

e. Valg af 1-3 suppleanter (hvert år)

9 Valg til idrætsudvalgene.

a. Offentliggørelse af formand (i ulige år)

b. Offentliggørelse af næstformand (i lige år)

c. Offentliggørelse af suppleant (hvert år)

10 Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.

11. Eventuelt.

Hvert udvalg skal før generalforsamlingen vælge formand, næstformand og suppleant. Formand og næstformand er medlemmer af Parasport Frederiksbergs bestyrelse. Formand vælges i ulige år. Næstformand i lige år. Der vælges suppleant hvert år.

§ 11

Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.

Generalforsamlingens beslutninger træffes med simpelt flertal. Vedtægtsændringer kræver 2/3's flertal af de afgivne stemmer.

Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. Skriftlig afstemning kan foretages efter begæring.

Generalforsamlingens beslutninger skal fremgå af referatet.

§ 12

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes på foranledning af bestyrelsenog skal indkaldes, når mindst 1/3 af medlemmerne i foreningen,med angivelse af det eller de emner, der ønskes behandlet, skriftligt anmoder bestyrelsenherom.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 8 uger efter, at anmodning herom er modtaget, og skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.

§ 13

Foreningens struktur er således:

Der er på generalforsamlingen direkte valg til bestyrelsen.

Bestyrelsen består af formand, økonomiansvarlig, 3 bestyrelsesmedlemmer samt formand og næstformand for idrætsudvalg.

Idrætsudvalgene består minimum af formand og næstformand. Det er den enkelte idræt der beslutter om der skal være flere medlemmer og hvordan disse vælges. Udvalgene er ansvarlige for den daglige drift.

Valgbar til alle udvalg er ethvert medlem der er fyldt 16 år.

Hvis et bestyrelses- eller idrætsudvalgsmedlem udtræder midt i en valgperiode indtræder automatisk den suppleant som blev valgt på den seneste generalforsamling. De suppleanter der er indtrådt i udvalgene er medlem heraf til den førstkommende generalforsamling.

For at undgå interessekonflikter er det ikke tilladt et bestyrelses- og udvalgsmedlem, der ervalgt på generalforsamlingen, at være medlem eller træne i en anden idrætsforening indenfor samme idrætsgren i Danmark.

Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og sekretær

Bestyrelsenfastsætter selv sin forretningsorden.

Bestyrelsen afholder minimum 6 møder årligt.

Såfremt der skulle opstå en tvist mellem udvalgene er det bestyrelsen der træffer den endelige beslutning.

I tilfælde af stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt.

Koordineringen af foreningens daglige arbejde varetages af et koordinationsudvalg bestående af foreningens formand, næstformand og klubkonsulenten. Udvalget er underlagt bestyrelsen og har alen til opgave at føre bestyrelsens beslutninger ud i livet og forberede sager til behandling i bestyrelsen som træffer foreningens beslutninger på denne baggrund.

§ 14

Foreningens kommunikation foregår via de elektroniske midler, det være sig indkaldelser til generalforsamling,bestyrelsesmøder, udvalgsmøder, kontingentopkrævninger, etc.

Ved elektroniske midler forstås e-mail, eventuelt med henvisning til foreningens officielle hjemmeside.

Medlemmerne skal ved indmeldelse oplyse e-mail adresse.

Hvis man ikke har en sådan adresse oplyses dette og foreningen sørger da for at medlemmet modtager kommunikation med almindelig post.

§ 15

Foreningen tegnes af formanden for bestyrelsen eller økonomiansvarlig og næstformand i fællesskab.Foreningens bestyrelse kan give en bogholder fuldmagt til at modtage indbetalinger og betale indgåede forpligtelser.

§ 16

Det overordnede princip for foreningens regnskab er forsigtighedsprincippet.

For at sikre dette gennemført, skal regnskabet aflægges med behørig hensyntagen til modtagne tilskud og forpligtelser overfor de angivne formål.

I årsregnskabet skal der hvert år, som gæld, afsættes et beløb svarende til bevilgede udgifter, hvortil der er skaffet finansiering i det afsluttede år.

Årets resultat disponeres således, at foreningens egenkapitalaltid udgør mindst kr. 70.000,00.

Overskydende beløb bogføres over driften under aktiviteterne og medtages i balancen som gæld.

Overførsler herfra sker i samarbejde mellem bestyrelsen og de enkelte udvalg.

Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Bestyrelsen skal inden den 1. februar aflevere regnskabet for det forløbne år samt status pr. 31. december til revisoren.

§ 17

Idrætsudvalgene er forpligtet til at udfærdige et forslag til budget for det kommende år og fremsende dette til bestyrelsen i september. Endeligt budget udarbejdes af bestyrelsen.

Der søges økonomi til de budgetterede udgifter ved fonds- og sponsoransøgning

Bestyrelsen og udvalgene fremsætter målrettede ønsker herom.

Det er formanden, der overordnet står for koordinering og udsendelse af ansøgninger.

Det praktiske arbejde kan overdrages til anden person med bestyrelsens godkendelse.

§ 18

Såfremt en idrætsgren nedlægges, indgår midlerne fra denne i klubbens normale drift, medmindre andet er aftalt.

Midler, der er specifikt indgået til én idrætsgren eller ét bestemt formål indenfor én idrætsgren, må ikke anvendes til andre formål eller idrætsgrene, såfremt den specifikke aktivitet fortsat består.

Aktiviteten kan være årligt tilbagevendende, midler overføres da fra år til år.

§ 19

Foreningen kan kun opløses, når 2/3 af deltagerne i 2 på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger stemmer herfor.

Ophører foreningen at eksistere, tilfalder foreningens formue Dansk Handicap Idræts-Forbund, som er forpligtet til at anvende midlerne til handicapidrætsformål i Frederiksberg kommune.

  Parasport Frederiksberg - v/ Mansoor Siddiqi, Betty Nansens Allé 57, 4. tv. - 2000 Frederiksberg - Tlf: 4084 2457 en løsning fra Klubmodul